mandag den 20. september 2010

Management 2.0

ÅRHUS. Vi begynder med Gary Hamel, der på 25 min fortæller (in english), hvorfor der er brug for Management 2.0 og andre ledelsesinnovationer.

Han fortæller om, hvordan det begyndte med Management 1.0. Hvilke opgaver, der skulle gøres dengang for 150 år siden. Det var rutineopgaver. Det er det ikke idag. Derfor - Management 2.0. Desuden er omgivelserne blevet mere turbulente, hvilket også peger mod Management 2.0, Han fortæller om, hvorfor demokratier klarer sig meget bedre end autoritære og totalitære styreformer. Man kan mene, at Danmark ikke kan blive mere demokratisk, men så står man til en overraskelse her. Der ligger efter alt at dømme mange muligheder for bedre præstationer i dette Management 2.0 - også for en hel del danske virksomheder.


Han kalder Management - The Technology of human accomplisment.

Og her er et par andre ofte brugte definitioner (fra teoriernes verden):

”Ledelse (management) var, er og vil altid være det samme : kunsten at få tingene gjort. Og for at få tingene gjort, må chefer selv handle og mobilisere kollektiv handling på vegne af andre”(Eccles & Nohia : Beyond The Hype).

”Lederskab (leadership) er at inspirere & begejstre til ekstraordinære, meningsfulde præstationer
(Goffee & Jones).

Selvom lederskab kan slå ledelse i enhver popularitetskonkurrence, så ser Gary Hamel flere muligheder i ledelse. Og han er ikke den eneste. Se og hør selv hvorfor.

I praksis er sondringen mellem ledelse og lederskab dog ikke så vigtig. De fleste ledere er også chefer, og de fleste chefer er samtidig ledere. Ledelse uden lederskab og lederskab uden ledelse - er der ikke så meget af.


Hvis der melder sig spørgsmål under dette klip, så skriv en kommentar. Der er sikkert en, der kan svare :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar