lørdag den 29. januar 2011

Her og Nu Claus Hagen Petersen og gæst Tøger Seidenfaden




20 år gammelt klip, men meget af substansen er stadig ligeså aktuelt ;-) NB det er FØR internettet - og de taler om at skrive på skrivemaskiner...

torsdag den 27. januar 2011

Sikke en lortedag med dårlige nyheder



Tøger Seidenfaden - en af de store:

"Tak,Tøger" af Bjørn Bredal kan læses her

"Alle samfund har brug for en Tøger" af Anders Jerichow  kan læses her 

"Han var et intellektuelt legebarn" af Lasse Jensen kan læses her 

"Den aristokratiske demokrat" af Rune Lykkeberg kan læses her

"Det højeste fyrtårn er slukket " af Troels Mylenberg kan læses her 

tirsdag den 25. januar 2011

Flere ubrugelige personlighedstests i omløb

"Ifølge Be2 er personlighedstesten »baseret på en videnskabelig analysemodel, der anvender psykologiske, antropologiske og sociologiske kriterier«.  


Men da Kontant opretter profiler for to mænd, der er vidt forskellige både når det kommer til personlighed, erhverv og bopæl, får de to profiler præsenteret de samme seks kvinder som match efter testen.

Det får adfærdspsykolog Jill Byrnitt til at sige, at testen er snyd."

Det har hun selvfølgelig ret i. Og der er altså ubrugelige personlighedstests i omløb indenfor andre områder end blot almindelig rekruttering! Endda påklistret denne label: "videnskablig analysemodel".

Pip og gulvsand!

Se resten her

søndag den 23. januar 2011

At skabe varig vækst i virksomhederne...

”At skabe mere vækst er ikke nogen enkel sag – slet ikke varig vækst. En midlertidig stigning i væksten kan skabes ved at øge arbejdsudbuddet – og en afskaffelse af efterlønnen vil have den effekt. (læg mærke til at en afskaffelse af efterlønnen er alt andet end en holdbar løsning)


Men varig vækst skabes af produktivitetsstigninger, og disse er meget svære at påvirke. Der er ikke nogen enkel opskrift på dette. Mange forhold spiller ind – uddannelse, forskning, udvikling og de virker først efter en rum tid,” siger Andersen.


Da mange af landets ledere har ansvaret for deres produktivitet, så må de strengt taget være blandt nøglepersonerne i løsningen af disse problemer. Altså en holdbar løsning af problemerne. Netop fordi, som Torben M Andersen også nævner, deres handlemuligheder er begrænsede og det er svært alene at påvirke fra deres bord.   


Ovenstående er hentet her

Produktivitetsudviklingen i Danmark 2000-2010

"Siden år 2000 er produktiviteten i Danmark steget med knap 25 kr. pr. arbejdstime. Det svarer til under 1 pct. i gennemsnitlig årlig vækst og er langtfra tilstrækkeligt, hvis Danmark fortsat skal være konkurrencedygtige og bevare den velstand vi har i dag. I forbindelse med finanskrisen faldt produktiviteten kraftigt, men i de seneste fire kvartaler, har der været en kraftig stigning, så vi igen er på samme niveau som før finanskrisen."


Resten kan læses her 

Paul Krugman er også et besøg værd i denne sammenhæng. 

Uddannelseslængde og mulige effekter...?

"Det er veldokumenteret, at jo bedre uddannelse jo bedre afkast til samfundsøkonomien. 1 procentpoints stigning i antallet af personer med en lang videregående uddannelse giver 1 procent højere BNP«, siger formand Finn Borch Andersen."

Det kan meget vel være sandt, men det er selve dokumentationen det handler om her.

EFTERLYSNING: Nogen der har et link til dokumentationen ?

Citatet er hentet her i en artikel om lynkandidater og vækst.

Update 1 : her er første link, der handler om produktivitetsudvikling, brancher, ansatte etc

"De mest produktive erhverv er generelt de, som har mange højtuddannede ansat. De højt uddannede skaber højere produktivitet end ansatte med kortere uddannelser. Derfor er det paradoksalt for dansk økonomi at dimittendarbejdsløsheden er så høj for akademikere samtidigt med at produktivitetsudviklingen er så lav" Produktivitetsudviklingen har været skævt fordelt i Danmark i de seneste ti år. 
Nogle brancher, herunder finansiering og forsikring, transport, post og logistik samt industrien har haft høj produktivitetsudvikling. Især bygge og anlæg, men også udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice samt landbruget har til gengæld haft en decideret negativ produktivitetsudvikling over de seneste ti år."

mandag den 17. januar 2011

70 % af Lean-projekterne er spild af...

Det skulle en ny undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus efter sigende vise. 70 % af de deltagende virksomheder har ikke haft nogen effekt af deres indsats, hedder det sig. Men projekterne, der skulle reducere spild, er istedet selv blevet til spild af ressourcer. Det HAR altså haft en effekt på spildet - en negativ effekt og virksomhederne har således fået mere spild. Mageløst! 

                                       "Lean .."
                                           


Overraskende ?

- Næh, det er der intet nyt i - det er kun ganske forudsigeligt.

Kan de gøre det bedre?

- Ja!

Hvorfor gør de det så ikke ?

- Årsagen kan sikkert findes her og der kan være flere grunde, fx en uheldig virksomhedsmodel, der ikke bringer det bedste op i medarbejderne. Måden virksomheden er opbygget kan dermed være i konflikt med Lean-principperne - og så har Lean-projektet ingen chance for succes.  Mere skal der ikke til før sådan et projekt er stendødt. 

Tilbud: Dem der vil have stillet en mere præcis diagnose, må sende en sms eller ringe. Kom glad :-)

Når kommentatorer vurderer en personlighed ..

Kristian Madsen har her fundet et par citater frem fra September 2008, så vi kan se på deres vurderinger i bakspejlets ulideligt klare lys: 

Henrik Qvortrup: »… som partiformand og vicestatsminister vil hun kunne udnytte sin gennemslagskraft og kommunikationsevne langt bedre end Bendt Bendtsen. Hun vil kunne betyde, at partiet vil kunne komme over de 10 procents vælgeropbakning«. (MetroXpress)
Helle Ib: »Jeg er sikker på, at hun kommer til at øge tiltroen til de konservative. Hun sælger simpelthen varen bedre end Bendt Bendtsen«. (MetroXpress)
Rasmus Jønsson: »De mange målinger, der allerede nu er lavet i kølvandet på Lene Espersens tiltrædelse som ny konservativ partileder, viser et entydigt billede. Espersen & co. kan stjæle massevis af vælgere både fra regeringspartneren Venstre og det loyale støtteparti Dansk Folkeparti« (Fagbladet 3F).
Ralf Pittelkow: »Hun kom, så og sejrede. Lene Espersen bragede igennem, så gardinerne blafrede, på sit første pressemøde som konservativ partileder. Dermed gav hun en prøve på, hvad det er, de konservative har sukket efter i en årrække«.
Kun en kommentator lod sig ikke imponere:
 »Der er en klar forventning i baglandet og også en urealistisk høj forventning om, at hun kan sælge flere billetter. Hun kan øge tilslutningen, men de voldsomme højder vil vi ikke se på denne side af et folketingsvalg«. (Niels Krause-Kjær, Fagbladet 3F)

Ja, personligheder er tilsyneladende mere komplicerede størrelser end kommentatorerne er klar over. Og rekrutteringsfolk er ofte ikke bedre:-). Men det er stadig svært at spå om fremtiden - specielt om hvad mennesker kan og ikke kan...

Der er mere om Kristian Madsen her 

søndag den 9. januar 2011

Looking for talent : Job interviews

”Job interviews hører til blandt de mest ubrugelige måder at udvælge mennesker på.”

Robert I Sutton, Professor of Organizational Behaviour, Stanford University



Forklaring: Job interviews gi'r et ret upræcist billede af folk, der er dårligt til at forudsige handlinger udfra. Derfor skyder job interviewere MEGET ved siden af, almindeligvis halvdelen af tiden. Ligesom håndlæsere. Job interviews fører til gætværk – nogle gange rammer man, andre gange gør man ikke.

søndag den 2. januar 2011

Looking for talent: Curriculum vitae, resumes, credentials...




Sandheden er den, at rekruttering på baggrund af Curriculum Vitae, tidligere stillinger eller credentials - det gi'r ganske enkelt ikke meget mening.

JEFFREY PFEFFER - Professor of Organizational Behavior, Stanford University

Forklaring: Der er alt for mange metodeproblemer ved den slags pjat. Og fokuset er helt galt. 

Men hov, hvad er det de fleste ledere og HR-/rekrutteringsfolk gør ?   

Alle er velkommen til at stille spørgsmål til eller kommentere på dette indlæg :-) Jeg skal nok svare, så godt jeg kan.

Billede (CV af Tereza Janeckova.)